Bumper Plates Guide

Bumper plates er den mest almindelige, engelske betegnelse for vægtskiver, som er lavet af solid gummi med en stålkrave i midten.


De er oprindeligt udviklet til vægtløftning, hvor det er vigtigt at skiverne kan holde til at blive droppet igen og igen uden at gå i stykker. Af samme grund bruges de også til funktionel træning.

Hvorfor du IKKE skal vælge vægtskiver, der er lavet i metal!

til trods for, at de måske er udstyret med en gummikant eller belægning, egner sig ikke til at blive smidt eller droppet. De går i stykker, ødelægger gulv og underlag, nedsætter levetiden af ens vægtstænger og sidst men ikke mindst, larmer de helt ufatteligt meget. 

2 typer bumper plates:

Der findes overordnet set to typer; de almindelige, der typisk er sorte, og de farvede udgaver, som du typisk kender fra konkurrencer i vægtløftning og/eller funktionel træning.

Fælles for alle typerne er, at alle skiver uanset vægt har en standard diameter på 450 mm samt en huldiameter, der passer til alle vægtstænger med 50 mm kraver.

Fordi vægtskiverne er lavet i solid gummi, har de et vist “bounce”, som dækker over hvor meget de hopper, når de bliver tabt.

Hårdheden af gummiet måles med et durometer og giver en Shore A score (ShA). Jo højere scoren er, desto hårdere er gummiet. Til sammenligning har din husholdnings elastik en ShA måling på 20 og hjulet på din indkøbsvogn vil ligge omkring 100 ShA.

Bliver gummiet for hårdt, vil ens skiver have meget lidt bounce, hvilket betyder mere slid på din vægtstang samt dit underlag. Omvendt vil en blød skive hoppe alt for meget, hvilket udgør en fare for din og andres sikkerhed.

Derfor følger gode plader, som dem vi forhandler hos LC Gear, Guldloks-princippet. Ligesom grøden hverken må være for varm eller kold, må gummiet hverken være for blødt eller for hårdt.

Helt konkret betyder det, at vores almindelige bumper plates har en ShA måling på 88 med undtagelse af de lidt tyndere 5 kg skiver, der har en score på 92 ShA. Vores competition bumper plates varianter har alle en minimum score på 90 ShA.

Ved et drop fra 2,5 m højde, har både vores almindelige- og competition bumper plates et max bounce på 20 cm.

Ud over hårdheden af gummiet, skal du være opmærksom på at dit valg af underlag naturligvis også spille en rolle ift., hvor meget dine vægtstænger hopper.

Alle vores varianter af vægtskiver har en maksimal vægt afvigelse på +0,1% til -0,025%. En 10kg skive vil derfor maksimalt veje 10g for meget eller 5g for lidt. 

Forskellen på almindelige og competition bumper plates:

Ud over at dem som bruges til konkurrence har en højere hårdhed, har de også en højere densitet og er derfor smallere end vores almindelige udgaver. Du kan med andre ord sætte flere skiver på stangen, fordi de ikke fylder lige så meget.

Læs også: Hvilken Vægtstang, til dig der er i tvivl

Derudover holder konkurrence pladerne bare længere. Når de bliver målt i en droptest, kan de klare min. 30.000 drops, før de går i stykker. Non-competition skiver kan holde til 15.000 drops.

Det er selvfølgeligt værd at overveje, hvis man sætter pris på høj kvalitet og lang holdbarhed. Godt udstyr, der bliver behandlet med respekt, kan være en investering for livet.

Alle bumper plates hos LC Gear kommer fra Thor Fitness, der laver udstyr af høj kvalitet til meget fornuftiger priser.

 

Læs også: Din guide til vores vægtstænger.

 

Forrige indlæg Teknik Vægtstang fra Thor Fitness
Næste indlæg Hvilken Vægtstang?