Cardio Træning med maskiner og udstyr til brug derhjemme

Cardio træning er for mange lig med hård træning. Det kan også være, hvis målet er vægttab og en lav fedtprocent. Cardio kan trænes på mange forskellige niveauer og det behøver ikke nødvendigvis at foregå i et fitnesscenter.

Du kan i dette blogindlæg blive klogere på, hvad Cardio er og hvilket Cardio udstyr der vil passe til dine personlige behov og derfor vil være det oplagte valg at investere i for dig.

 

Hvad er cardiotræning?

Cardio træning er en effektiv og populær træningsform, hvor man gennem øvelser og motionsformer styrker sit indre kredsløb, så det kan holde til at præstere i længere tid og i en højere intensitet. Med cardio træning er der fokus på at få pulsen op og at træne udholdenhed, så man kan løbe, cykle, ro, sjippe osv. i længere dig ad gangen uden at blive udmattet.

Når man får pulsen op i længere tid ad gangen, bliver hjertet tvunget til at arbejde på højtryk, hvilket styrker hjertemuskulaturen. Når hjertet bliver presset, vil det med tiden blive bedre til at pumpe blod ud i kroppen, hvilket resulterer i en bedre kondition, en sundere krop og en lavere hvilepuls.

 

Cardio træning hjemme

Mange der vælger at træne derhjemme, i stedet for at gå i fitnesscenter, er ofte mest interesseret i at komme i bedre form eller at tabe sig lidt. Her er et stykke Cardio udstyr et godt og fortrinligt valg.

Hvis du er mere til de kardiovaskulære tilpasninger, frem for styrke og muskelmasse, så vil udstyr, som har fokus på lige netop det være det oplagte valg for dig at investere i. Det kunne for eksempel være en romaskine, et sjippetov eller en Airrunner.

 

Fordele ved cardio træning

  • Styrker lungerne
  • Styrker hjertet
  • Styrker immunsystemet
  • Sænker blodtrykket
  • Styrker musklerne
  • Forbedrer blodcirkulationen
  • Mindsker risikoen for hjerte- karsygdomme
  • Mindsker risikoen for kroniske sygdomme
  • Mindsker risikoen for diabetes
  • Sænker kolesteroltallet
  • Mindsker risikoen for overvægt
  • Mindsker risikoen for visse kræftformer
  • Mindsker risikoen for knogleskørhed

Cardio træning forbedrer din generelle sundhed, og bør derfor dyrkes regelmæssigt. Cardio indbefatter alle fysiske aktiviteter, der involverer de store muskelgrupper i kroppen, får pulsen op og er kontinuerlig over en længere periode.

 

Den bedste form for cardio træning

Da der er så mange muligheder indenfor cardio, er det meget individuelt fra person til person, hvilken træningsform der er den bedste. Den største succes vil du opnå med en træning, som du synes er sjov. For at opnå de mange forskellige fordele der er ved cardio, er det vigtigt at mikse forskellige træningsformer, så du træner forskellige muskler på kroppen. Intensiteten af din cardio træning skal være opadgående, eftersom du kommer i bedre form. Kroppen vænner sig hurtigt til en bestemt slags træning, der skal derfor skrues op for intensiteten, så du fortsat udfordrer din krop.

En god måde hvorpå du kan måle din trænings intensitet, er, om du kan føre en samtale samtidig med, at du træner. Hvis du kan snakke hele vejen igennem din træning uden problemer, så træner du ikke hårdt nok. Hvis du derimod slet ikke kan føre en samtale, træner du med for høj en puls.

Anbefalingen lyder på mellem 30-60 minutters cardio træning på mellem 60-80% af din maximum puls.

 

Eksempler på gode måder at udøve cardio

Cardio træning er det samme som konditionstræning. Du kan også kalde det kredsløbstræning, da det er en form for motion, der styrker dit kredsløb, dit hjerte – heraf navnet cardio.

Ved cardio træning går det ud på at få pulsen op og finde den maksimale ydeevne. I princippet kan du dyrke cardio alle steder, da det blot handler om, at du skal lave en fysisk aktivitet, der får pulsen op.

Du får her nogle eksempler på effektivt træningsudstyr, som du kan bruge, når du skal træne cardio.

 

Airbike

En Airbike er en effektiv cardio træningsmaskine, som sætter forbrændingen i vejret og træner alle de store muskler i kroppen på samme tid.

En Airbike er en blanding af mellem en crosstrainer og en motionscykel, og maskinen træner hele kroppen, som på kort tid får din puls højt op. Den har luftmodstand, hvilket betyder, at modstanden bliver større, jo hårdere du træder i pedalerne.

 

Airrunner

På en Airrunner træner du uden hjælp fra en motor og kun med din egen styrke. Løbehastigheden styres direkte af din styrke og din hastighed.

Et Airrunner løbebånd egner sig derfor til alt lige fra gåture til sprint og til enhver brugertype. Den sædvanlige begrænsning af hastigheden fra udstyrets tophastighed findes ikke, og intensive spurter er derfor ikke noget problem og den er især velegnet til hiit cardio træning. Med den ekstra energi der skal bruges i forhold til et løbebånd med motor, øges kalorieforbruget med op til 30% samtidig med, at det aktiverer flere muskelpartier.

 

Romaskiner

Romaskinen giver en fremragende træning for hele kroppen. Både ben, baller, lår, ryg og arme bliver alle udfordret, samtidig med at din kondition skyder i vejret og dit energiniveau bliver højt, særligt hvis du ror i højt tempo.

Roning er desuden en skånsom træningsform med en lav risiko for skader. Dog er teknikken lidt sværere end på andre cardio maskiner og udstyr, så det kræver lidt instruktion at komme i gang.

 

SkiERG

En SkiERG, som også kaldes en skitræner eller en skimaskine, er både sjov og effektiv. Når du træner på en skimaskine, vil du opleve, at din kalorieforbrænding er høj. Faktisk er træning på en skitræner blandt de absolut hårdeste cardio træningsformer der findes.

Er du på jagt efter en træningsmaskine til hjemmebrug, som er ekstrem effektiv til at forbrænde kalorier og give synlige resultater på flere dele af kroppen, bør du investere i en SkiERG.

 

BikeERG

En BikeERG er en motionscykel, som især egner sig til professionelle. Her får du den samme høje kvalitet som hos romaskinen og SkiERG, samt det samme lækre modstandssystem med luft.

BikeERG er genial til træning af kondition og bliver ofte brugt i forbindelse med cardio træning.

 

Sjippetove

Et sjippetov med vægt er en god måde at forbrænde flere kalorier end ved de traditionelle lette sjippetove. Faktisk kan du forbrænde op til 87 kalorier i minuttet, hvilket svarer til at løbe med 12 km/t. Derudover er det en fleksibel form for cardio, da det ikke fylder meget, og du derfor kan tage det mig dig overalt og træne hvor som helst.

Ønsker du at dyrke Cardio derhjemme, så er sjippetovet et ideelt værktøj til at vedligeholde muskelmasse samt holde vægten nede.

Næste indlæg Styrketræningsudstyr til hjemmebrug